Jeg holder meget af vand og er af den opfattelse, at en rigtig gåtur foregår langs vandet. Vand er beroligende. Vand er afstressende. Da mit gamle arbejde blev alt for stressende, blev kuren for mig at vandre op og ned ad stranden langs Øresund. Det var faktisk stranden, der var det sværeste for mig at sige farvel til, da vi rykkede teltpælene op og flyttede til Vestjylland. Heldigvis bor jeg nu kun 100 meter fra Ribe å og jeg går tur langs åen hver eneste dag og finder ro. 

Læs med og find ud af, hvordan åen kan lære os, at det er muligt at arbejde mindre og sætte tempoet ned i perioder af livet. Rigtig mange frygter, at det går ud over karrieren eller at andre vil se skævt til deres valg. Men realiteten er, at vi med små ændringer og nye prioriteringer kan skabe mere balance, så vi undgår at slå os på arbejdslivet. 

For at illustrere det, så vil jeg fortælle dig om åen. Den er virkelig skøn og vandet klukker lystigt i den. Åen bugter sig gennem landskabet og der er svaner og masser af dyreliv. Men sådan har det ikke altid været. I mange år rettede menneskene åen ud, så den blev helt lige. Det var rigtig smart, for så var der kortere vej til havet, og markerne langs åen blev drænet og dejligt lige og nemme at arbejde med. Det viste sig bare, at der var en kæmpe ulempe ved det. Vandet løb alt for hurtigt igennem den helt lige å. Det betød, at dyrene og planterne ikke kunne leve der. De havde brug for, at vandet nogle steder løb langsommere og stod næsten stille – ligesom når åen fra naturens side langsomt bugter sig gennem landskabet. Så nu har menneskene brugt en masse tid og ressourcer på at genoprette åen, så den slynger og bugter sig ligesom tidligere. Nu er der igen plads til livet og biodiversiteten i åen.

Ligesom åen, så er arbejdslivet også langt og tager nogle sving undervejs. Vi må hver især bestemme, om arbejdet skal være en lang, lineær motorvej eller om det skal have små sving og bugte sig undervejs, så der er plads til livet. Hvis tiden suser afsted i et tempo, hvor det ikke er muligt at skelne denne uge fra sidste uge, så er det måske fordi der - ligesom i den helt lige å - er for meget fart på. For at sænke tempoet er vi nødt til at bruge tiden på det, der er vigtigt. Så vi mærker, at tiden bliver brugt til noget frem for bare at gå.

Jeg har valgt en rigtig stor slynge på mit arbejdsliv ved at sige mit trygge akademikerjob op og starte min egen virksomhed. Nogle dage er det skræmmende. De fleste dage er det fedt, for det betyder, at jeg er herre over min egen tid. Jeg vil have tid og ro sammen med mine børn. Jeg vil have tid til at bage boller og lave god kaffe. Jeg vil læse bøger og gå ture langs vandet. Herhjemme hos os kalder vi det, at der også er ”hvidt på tallerkenen”. Altså, at tallerkenen ikke er overlæsset, så den slet ikke kan ses. Vi vil have langsom tid, så der er plads til livet.

Pointen med historien er, at det er mit liv og mit arbejde. Hvis jeg lader andre bestemme, hvordan det skal forme sig, så risikerer jeg at gå på kompromis med det, der er vigtigt for mig og så bliver jeg syg, sur eller stresset. Små justeringer i arbejdslivet giver små sving og store ændringer giver større bugter undervejs – men det er hver enkelt af os, der bestemmer hvor mange sving vores å skal have og hvor store de skal være.

Hvilke sving skal dit arbejdsliv tage?

Et dit liv for strømlinet? Brug et kompas til at finde vej.

Det er så let at komme væk fra os selv i forsøget på at passe ind i normerne og leve op til andres (og egne) forventninger. Du skal have et kompas med dig, så du har noget, der viser dig den rigtige retning for DIG og hjælper med at prioritere ud fra dine værdier.

I Klar. Parat. Prioriter. får du sat ord på dine kerneværdier, så du får lettere ved at træffe de rigtige valg for dig. Så kan du, når du er i tvivl om din retning eller står over for et svært valg, altid spørge dig selv (og svare): vil det her bringe mig tættere på eller længere væk fra mine værdier. Klik her for at læse mere om forløbet.