Forløb og kurser

Er dårlig samvittighed din følgesvend?

10 hacks arbejdsliv ny retning Jun 27, 2022

Dårlig samvittighed er en af de ting, som jeg ofte ser og som gør, at forældre føler sig pressede i hverdagen. 

Mange forældre føler, at de er bagud på point på arbejde, fordi deres børn er syge, de gerne vil hente tidligt eller bare ikke har tid til at være så grundige, som de gerne ville. Det gør, at de føler, at de skal knokle for at nå det samme, som deres kollegaer uden børn. 

Så arbejder de om aftenen, når børnene er puttet og søndag eftermiddag for at være på forkant med ugen. Og det skaber den følelse af, at hverdagen er et trommerum, som nogle gange bare skal overstås. Alle dage ligner hinanden og det er svært at skelne denne uge fra sidste uge. Hvad lavede du tirsdag i sidste uge? Kan du huske det…

 

Det firkantede hjul

Måske har du set det der billede med to stenalderfolk, som har en vogn med firkantede hjul. Den er mega-tung og de knokler med at slæbe den afsted. Bagved dem kommer en tredje løbende med en helt ny opfindelse - HJULET! og prøver at hjælpe dem… men de vifter ham væk og siger “det har vi virkelig ikke tid til”

 

Det er præcis det samme der sker, når man er suget ned i hverdagen, som med det firkantede hjul. Man knokler blindt afsted og bruger alle sine kræfter…

Du er nødt til at stoppe op og tænke over, om det du gør er det rigtige. I stedet for bare at knokle derudaf. Kig op og overvej: er der smartere måder at gøre det her på?

 

Gør det nemt for dig selv

Her er tre små ting du kan gøre for at komme i gang:

  1. Find ud af, hvilke opgaver, der dræner dig for energi og hvilke der giver dig energi.
  2. Find ud af, hvor du skaber ægte værdi og hvor du bare slider for at slide
  3. Læg mærke til, hvornår det er sjovt og let at være dig på arbejde (hvad laver du og hvad gør andre)

Brug det til at søge de rigtige opgaver og gøre mere af det sjove. Snak med din chef og skab små forbedringer i din arbejdsdag.

Nøglen her er at starte med små skridt. Hver en forbedring giver dig et bedre udgangspunkt - så find de mest lavthængende frugter og start her.

 

Har du brug for at arbejde smartere allerede i dag?

Skab dig lidt tiltrængt luft og albuerum i hverdagen allerede i morgen. Eller i dag? Få 10 hurtige metoder til at arbejde smartere, frækkere og mere effektivt, så du kan holde fri med din familie.

For kun 299 kr. får du fingrene i online-kurset:

Sådan arbejder du mindre uden at gå ned i løn – 10 hacks til vidensarbejdere, der ønsker mere frihed og tid til familien. Klik her og kom i gang med det samme.

Måske er et af forløbene noget for dig?

Nogle gange kræver forandringer, at man har nogen at støtte sig op af. Særligt i starten, hvor vanens magt er så stærk. 

Her kan du læse om mine forløb - måske et af dem er det, du har brug for for at sætte forandringsprocessen igang.