At deltid er uambitiøst, er en myte, der skal aflives. Hellere i dag end i morgen.

For nylig lancerede jeg et onlinekursus, der giver opskrifterne på, hvordan du skaffer et deltidsjob. Jeg er nemlig på en mission om at hjælpe andre med at arbejde mindre, fordi livet er for kort til at knokle. Fordi der er så mange andre dejlige ting i livet, som vi også skal have tid og overskud til at nyde. Og fordi det er dokumenteret, at vi ikke bliver mere effektive af at arbejde mange timer.

Tværtimod.

Problemet er, at hvis du drømmer om at arbejde mindre, så bliver du ikke kun mødt af vores statsministers parole om, at det kan vi glemme. Sandsynligheden for at blive mødt at fordomme fra arbejdsgivere er også stor:

Myter om deltid
Her kommer et udvalg af bemærkninger, som jeg selv og mine kursister har mødt, når de ytrer ønske om at arbejde mindre end fuld tid:

• Deltid virker useriøst
• Du diskvalificerer dig selv fra stillingen
• Du afskriver dig selv på den lange bane
• Der må være noget galt med dig, siden du ikke vil have fuld tid
• Her hos os kan opgaverne slet ikke nås på mindre tid, det har vi alt for travlt til

Og lignende pjat!

Min erfaring er, at det i langt de fleste tilfælde er forældre, der drømmer om at arbejde mindre.

Mange børnefamilier er pressede som aldrig før 
Som samfund oplever vi både trivselskrise og stresskrise. For børnefamilier er det normen konstant at halse efter aflevering, hentning, indkøb, madlavning, lektiehjælp og forældrearrangementer samtidig med, at begge forældre skal passe deres arbejde.

Her er grunden til, at det er en myte, at deltidsarbejde skulle være uambitiøst. For når småbørnsforældre kommer hjem fra arbejde, så kan de kigge langt efter en pause til at restituere.

Hjemme hos mig kan det for eksempel se sådan her ud:

Huset er dækket af rod fra kælder til kvist. Nu tænker du måske: jaja, hvor slemt kan det være..? Slemt, er det enkle svar. Forestil dig alle vandrette flader dækket af en skønsom blanding af Pokemonkort, Anders And-blade, bamser, hel- og halvfærdige kreationer i Lego, gamle underbukser, der er gået i bro, rester fra morgenmaden, slikpapir og puslespilsbrikker, 7 enlige sokker og en håndfuld knæhøje nullermænd.

Det første spørgsmål, der rammer efter at være kommet ind ad døren er: ”MOR! Hvor er den tegning jeg tegnede i går af en isbjørn med to hoveder?” Mig: ”….?”

Når jeg så har fundet isbjørnetegningen, rammer det næste spørgsmål som et missil: MOR! Jeg skal udfylde samtaleblomsten til skole-hjem-samtale i morgen.
Mig: ”hvilken blomst…..?”
Ældstebarn: ”den ligger i Aula”
Mig: 37 ulæste nyheder i Aula senere……

Ambitiøs i hele livet
Når forældre drømmer om at arbejde mindre, så handler det om at være ambitiøse i HELE livet, ikke kun i den del, der handler om arbejde.

Vi drømmer om at være ambitiøse forældre, der er nærværende i hverdagen og har tid og overskud til børnene. At være forældre som støtter op om børnenes skolegang. Dig, der kender Aula ved, at det kan føles som en halvtidsstilling bare at holde sig opdateret der. Tænk på AULA som en stor virksomhed, hvor alle medarbejdere er CC på alle mails.

Vi drømmer om at være ambitiøse borgere, der bidrager til lokalsamfundet og bakker op om idrætsforeningerne, giver en hånd med som hjælpetræner eller frivillig i byens kulturliv.

Vi drømmer om at være HELE mennesker med ambitioner på egne vegne, egen sundhed, velvære og trivsel, frem for at være drevet af en gammeldags pligtetik om, at rigtigt arbejde skal være hårdt og hvis ikke du knokler, så må du være doven.

Da min familie for snart 3 år siden rykkede teltpælene op og flyttede fra København til Ribe skabte vi muligheden for, at vi kunne arbejde mindre. Det har vi ikke et sekund fortrudt. Og vi føler os helt og aldeles ambitiøse hver eneste dag.